fredag den 21. august 2009

Sprint Ready tilføjet af hvem?

Jeg kunne ikke dy mig og kommenterede på Version2's artikel om Systematics fantastiske effektivitetsforbedring ved hjælp af SCRUM. http://www.version2.dk/artikel/11838-dansk-software-virksomhed-bag-forbedret-scrum-model

søndag den 9. august 2009

Skanderborg 2009 - av mit hår

Skanderborg 2009 - av mit hår


Konen og jeg var på Skanderborg festival i går og det var rigtig godt. Masser af drikkelse, masser af god musik, masser af smukke og glade mennesker og frem for alt ingen børn at skulle være ansvarlige overfor :-)


Drikkelse


Var med på den guidede tour i år - det kan kraftigt frarådes. Vi fik drinks hele tiden så det var svært at ramme den perfekte brandert (den hvor man kun kan se hegnet og har det sjovt...) - med indtagelse af masser af vand og lækkert mad efter rundturen fik jeg noglunde kontrol over min.


Musik


Musikken ville jeg godt have hørt lidt mere af. Jeg skulle have brugt lidt mere tid på at studere programmet - så havde jeg nok haft nemmere ved at ramme det rigtige. Jeg fik hørt Veto og der blev jeg utrolig glad for mit ørepropper. Ikke fordi musikken var dårlig, men fordi deres tunge basgange fik folks bukser til at flagre.

Sidste år på Skanderborg nød jeg rock trilogien Saybia, Carpark North og Kashmir og selvom jeg er stor Kashmir fan var det faktisk Carpark North, der var den bedste koncertoplevelse sidste år. Det var det også i år! Carpark North var for vilde - veloplagte, velspillende og med 10 års fødselsdag gav de den hele armen. Zididada var også en positiv oplevelse dog kun momentvis.


Jeg føler mig gammel.


Jeg føler mig gammel når jeg tager til Skanderborg festival og snakker med folk på under 25 og betragter dem teenagere. Jeg føler mig gammel når jeg har ondt i håret 3 dage efter at have drukket mig kun halvvejs i hegnet.


onsdag den 1. juli 2009

Indlæg på JAOO blog

Det lykkedes mig at tage mig sammen til at få skrevet et indlæg om hvorfor jeg synes det er fedt at Urs Hölzle kommer til JAOO i år på JAOO community bloggen se http://blog.jaoo.dk

søndag den 7. juni 2009

Hurra tillykke SF

Valgets store vinder: SF som ved folketingsvalget. Det er som at have vundet en landskamp. Så lad os håbe at det kan trække EU i en mere grøn retning!

fredag den 5. juni 2009

Så er det besluttet

Jeg stemmer på Sanne Schroll og ja til tronfølgeloven. Hvorfor? Se nedenfor. Derudover: tog politikkens test og så at de øverste 7+ var fra SF. Derefter overvejede jeg hvem af de 3 øverste det skulle være og det endte med Sanne Schroll.

onsdag den 3. juni 2009

Europaparlementsvalg

Efter at have fulgt skænderiet i går på TV2 er jeg en lille smule mere i tvivl. Jeg synes stadig at fru Auken er værd at stemme på, men derudover synes jeg egentlig også Sofie fra de Radikale havde nogle visionære udmeldinger. På den anden side kan vi vel allesammen være enig i at langsigtede løsninger - løst på et globalt plan er vejen frem.

Eller der er måske nogle som f.eks. hr. Messerschmidt som ikke er enig heri?

lørdag den 30. maj 2009

Valg 7. juni

Jeg tror sgu jeg stemmer på Margrethe Auken til EU parlementsvalget. Hun er både velsoigneret og har en god holdning :-) (http://www.sf.dk/default.aspx?site=emilie&func=blocks.frontpagelist&blockpageid=61678&topmenuID=61680&vid=1)

Spøg til side. Jeg tror på at Margrethe og det "parti" hun tilhører i EU vil være med til at skubbe EU i den rigtige retning mod bedre miljø og grøn vækst.