fredag den 21. august 2009

Sprint Ready tilføjet af hvem?

Jeg kunne ikke dy mig og kommenterede på Version2's artikel om Systematics fantastiske effektivitetsforbedring ved hjælp af SCRUM. http://www.version2.dk/artikel/11838-dansk-software-virksomhed-bag-forbedret-scrum-model

søndag den 9. august 2009

Skanderborg 2009 - av mit hår

Skanderborg 2009 - av mit hår


Konen og jeg var på Skanderborg festival i går og det var rigtig godt. Masser af drikkelse, masser af god musik, masser af smukke og glade mennesker og frem for alt ingen børn at skulle være ansvarlige overfor :-)


Drikkelse


Var med på den guidede tour i år - det kan kraftigt frarådes. Vi fik drinks hele tiden så det var svært at ramme den perfekte brandert (den hvor man kun kan se hegnet og har det sjovt...) - med indtagelse af masser af vand og lækkert mad efter rundturen fik jeg noglunde kontrol over min.


Musik


Musikken ville jeg godt have hørt lidt mere af. Jeg skulle have brugt lidt mere tid på at studere programmet - så havde jeg nok haft nemmere ved at ramme det rigtige. Jeg fik hørt Veto og der blev jeg utrolig glad for mit ørepropper. Ikke fordi musikken var dårlig, men fordi deres tunge basgange fik folks bukser til at flagre.

Sidste år på Skanderborg nød jeg rock trilogien Saybia, Carpark North og Kashmir og selvom jeg er stor Kashmir fan var det faktisk Carpark North, der var den bedste koncertoplevelse sidste år. Det var det også i år! Carpark North var for vilde - veloplagte, velspillende og med 10 års fødselsdag gav de den hele armen. Zididada var også en positiv oplevelse dog kun momentvis.


Jeg føler mig gammel.


Jeg føler mig gammel når jeg tager til Skanderborg festival og snakker med folk på under 25 og betragter dem teenagere. Jeg føler mig gammel når jeg har ondt i håret 3 dage efter at have drukket mig kun halvvejs i hegnet.